Profil

Dedikeret og pragmatisk analysekonsulent bag Loyalty House

Cand.merc Lars Brix, der grundlagde Loyalty House i 2016, har gennem hele sin karriere arbejdet med, hvordan virksomheder, organisationer og foreninger kan optimere kundernes oplevelser og dermed skabe øget omsætning, vækst og udvikling.

Undervejs har Lars Brix udvidet og raffineret sin værktøjskasse, så han nu tilbyder en lang række analyse- og rådgivningsydelser med fokus på kundeoplevelser, innovationsprocesser, strategiudvikling og brandposition både på B2B og B2C markedet.

Skaber hurtigt værdi for kunderne

Lars Brix’ styrker er – ud over hans solide teoretiske ballast og praktiske erfaringer fra arbejdet med en lang række store danske og internationale virksomheder – at han har en nede-på-jorden-tilgang til arbejdet ude hos kunderne. Han formår hurtigt at sætte sig ind i sine kunders særkender og udfordringer med på en gang skarpe og utraditionelle spørgsmål. De analyser og processer, han er med til at igangsætte, skaber hurtigt værdi for kunderne.

Netværk af kompetente samarbejdspartnere

Loyalty House har et netværk af kompetente samarbejdspartnere. Når opgaven kræver det, kan han sætte det rigtige hold, der sammen med ham kan dække virksomhedens, organisationens eller foreningens behov for såvel kvantitativ som kvalitativ dataindsamling og bearbejdning m.m.

Når potentielle kunder kontakter Loyalty House, er det ofte, fordi de bakser med følgende udfordringer:

  • Vi har et hav af ressourcekrævende kundeprocesser. Men vi ved ikke hvilke, der skaber kundeværdi.
  • Vores kunder er tilfredse. Men vi får ingen nye kunder via anbefalinger.
  • Vi har en masse gode ideer til nye produkter. Men ved ikke hvilke ideer, vi skal satse på.
  • Vi mister lige så mange kunder, som vi får ind.
  • Kunderne kan ikke se forskel på os og konkurrenterne.
  • Vores kunder har kun fokus på prisen, så det er svært at tjene penge.
  • Vores konkurrenter vækster uden, at vi kan følge med.
  • Vores salg til eksisterende kunder er for lavt.

Loyalty House kan både tilknyttes kunderne på projektbasis og som freelancetilknyttet senioranalytiker. Læs mere under Styrk kundeloyaliteten, Få styr på Innovationsprocessen og Lej en senioranalytiker.

Kort cv for Lars Brix

2016: Loyalty House grundlægges.

  • Kunder blandt andre: Lægemiddelstyrelsens Informationscenter, Grøn Koncert, Muskelsvindfonden, Pandora, POMPdeLUX og Citrus Media.

2008 – 2016: Partner og medejer i analysebureauet Communication Research.

  • Som partner har Lars Brix deltaget i mere end 300 forskellige analyseprojekter indenfor marketing, media- og kampagneeffekt, brandposition, målgruppeadfærd, produktudvikling, innovation, sponsorateffekt, segmentering samt kundetilfredshed og kundeloyalitet.
  • Kunder blandt andre: Carlsberg, Rynkeby, Tivoli, DBU, Danske Bank, SEAS NVE, Muskelsvindfonden, Rederiforeningen og Grøn Koncert.

2005 – 2007: Specialist i MEC Sponsorship under mediebureauet Mediaedge CIA.

  • Udvikling og implementering af sponsorstrategier mm.
  • Blev tildelt prisen ”Global Ideas” i Mediaedge CIA for sponsoreffektværktøjet ROSE
  • Udgav artiklen ”Application of a Model for the Effectiveness of Event Marketing” i Journal of Advertising Research i samarbejde med Martensen A., Grønholt L. og Jensen M.J.

2005: Cand.merc. EMF på Copenhagen Business School.